du
- Se også: Du
NorskRediger
PronomenRediger
du
- personleg pronomen, annan person eintal: tilhøraren
- «skal du ikkje vitje mora di snart», spurde ho han undrande
OrdsogeRediger
Frå norrønt þú, med objektsform þik. Ordet har same opphav som dei tilsvarande pronomena i svensk, dansk, færøysk og islandsk. Slektsord med engelsk you, fransk tu og mange andre europeiske ord med tilsvarande tyding.
UttaleRediger
GrammatikkRediger
Personlig pronomen andre person entall | ||||||||||
Nominativ | Akkusativ | Eieform | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hankjønn | Hunkjønn | Intetkjønn | Flertall | |||||||
du | deg | din | di | ditt | dine | (bokmål/riksmål/nynorsk) |
Refleksive pronomen, se seg
OmsetjingarRediger
BretonskRediger
AdjektivRediger
du
- svart (farge)
DanskRediger
PronomenRediger
du (objektivt og refleksivt dig, possessivt din)
- du (personlig pronomen 2. person entall)
Se ogsåRediger
- De (høflig)
- Tillegg:Pronomen i dansk
VerbRediger
du
EtymologiRediger
EsperantoRediger
TallordRediger
du
EtymologiRediger
FranskRediger
ArtikkelRediger
du
- «til/av den»
- delingsartikkel, nyttast om uvisse mengder av ting (som engelsk some), men omsetjast ofte ikkje til norsk
EtymologiRediger
Satt saman av preposisjonen de («fra», «av») og hankjønnartikkelen le («den», «det»)
LitauiskRediger
TallordRediger
du
LuxembourgiskRediger
PronomenRediger
du
SvenskRediger
PronomenRediger
du
- du (personlig pronomen 2. person entall)
TyskRediger
PronomenRediger
du (akkusativ dich, dativ dir, genitiv deiner)
- du (personlig pronomen 2. person entall)
Se ogsåRediger
- Sie (høflig)
WalisiskRediger
AdjektivRediger
du