Se også: Du

NorskRediger

PronomenRediger

du

  1. personleg pronomen, annan person eintal: tilhøraren
    «skal du ikkje vitje mora di snart», spurde ho han undrande

OrdsogeRediger

Frå norrønt þú, med objektsform þik. Ordet har same opphav som dei tilsvarande pronomena i svensk, dansk, færøysk og islandsk. Slektsord med engelsk you, fransk tu og mange andre europeiske ord med tilsvarande tyding.

UttaleRediger

GrammatikkRediger

Personlig pronomen andre person entall
Nominativ Akkusativ Eieform
Hankjønn Hunkjønn Intetkjønn Flertall
du deg din di ditt dine (bokmål/riksmål/nynorsk)

Refleksive pronomen, se seg


OmsetjingarRediger

BretonskRediger

AdjektivRediger

du

  1. svart (farge)


DanskRediger

PronomenRediger

du (objektivt og refleksivt dig, possessivt din)

  1. du (personlig pronomen 2. person entall)

Se ogsåRediger

VerbRediger

du

  1. duge

EtymologiRediger

Fra norrønt duga

EsperantoRediger

TallordRediger

du

  1. to

EtymologiRediger

Fra latin duo («to»)


FranskRediger

ArtikkelRediger

du

  1. «til/av den»
  2. delingsartikkel, nyttast om uvisse mengder av ting (som engelsk some), men omsetjast ofte ikkje til norsk

EtymologiRediger

Satt saman av preposisjonen de («fra», «av») og hankjønnartikkelen le («den», «det»)


LitauiskRediger

TallordRediger

du

  1. to

LuxembourgiskRediger

PronomenRediger

du

  1. du (personlig pronomen 2. person entall)
    Du kom vun Däitschland. - Du kom af Tyskland

SvenskRediger

PronomenRediger

du

  1. du (personlig pronomen 2. person entall)

TyskRediger

PronomenRediger

du (akkusativ dich, dativ dir, genitiv deiner)

  1. du (personlig pronomen 2. person entall)

Se ogsåRediger

WalisiskRediger

AdjektivRediger

du

  1. svart