Norsk rediger

Substantiv rediger

sol m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)

  1. (astronomi) stjerne som er senter i et solsystem, særlig om den i vårt eget, symbol .
  2. (vær, bøyes ikke) når sola skinner fra skyfri himmel
    • Jeg vil oppad, højt, paa den bratteste Tinde;
      jeg vil endnu engang se Solen rinde,
       
      – Peer Gynt, akt 5, scene 10, 1867, Henrik Ibsen
    Det er sol i dag.

Etymologi rediger

Fra norrønt sól, beslekta med latin sol («sol»)

Grammatikk rediger

Bøyning (regelrett substantiv hokjønn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
ei sol sola soler solene (bokmål/nynorsk)
en sol solen soler solene (bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Synonymer rediger

Beslektede termer rediger

Avledede termer rediger

Oversettelser rediger

Verb rediger

sol (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av sole

Referanser rediger



Dansk rediger

Substantiv rediger

sol c

  1. sol



Interlingua rediger

Substantiv rediger

sol

  1. sol

Adjektiv rediger

sol

  1. eneste
  2. alene



Katalansk rediger

Substantiv rediger

sol m

  1. sol



Kurdisk rediger

Substantiv rediger

sol

  1. sko



Litauisk rediger

Substantiv rediger

sol m

  1. sol



Portugisisk rediger

Substantiv rediger

sol m (flertall sols)

  1. sol



Slovensk rediger

Substantiv rediger

sol

  1. salt

Grammatikk rediger

entall totall flertall
nominativ sol soli soli
genitiv soli soli soli
dativ soli solema solem
akkusativ sol soli soli
lokativ soli soleh soleh
instrumentalis soljo solema solmi

Uttale rediger

IPA: [soːw]


Beslektede termer rediger

soliti, solnica



Spansk rediger

Substantiv rediger

sol m (flertall soles)

  1. sol

Avledede termer rediger



Svensk rediger

Substantiv rediger

sol c

  1. sol