én

Se også: en og -en

Norsk

Tallord

én (bokmål/riksmål)

1. første tall i tallrekken (grunntall 1).

   Jeg har bare én spiker igjen.

Andre former

• ein (nynorsk)

Etymologi

Fra norrønt einn < urgermansk *ainaz < urindoeuropeisk *óynos. Beslektet med tysk ein, nederlandsk een, fransk un og russisk один (odin)

Se også

• ett
• første / fyrste

Oversettelser

grunntall 1

afrikaans: een af(af) dansk: én da(da) engelsk: one en(en) esperanto: unu eo(eo) finsk: yksi fi(fi) fransk: un fr(fr) m, une fr(fr) f gresk: ένας el(el), μία el(el), ένα el(el) islandsk: einn is(is) litauisk: vienas lt(lt)

nederlandsk: een nl(nl) portugisisk: um pt(pt) m, uma pt(pt) f russisk: один ru(ru) spansk: uno es(es) swati: kubili ss(ss) sørsamisk: akte sma(sma) sveitsertysk: eis gsw(gsw) tysk: eins de(de) urindoeuropeisk: sem, oynos

Dansk

Tallord

én

1. én

Ungarsk

Pronomen

én

1. jeg