vind
Norsk rediger
Substantiv rediger
vind m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
- (meteorologi) naturfenomen bestående av luftstrøm som rører seg i forhold til jordoverflaten
Etymologi rediger
Uttale rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hankjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein vind | vinden | vindar | vindane | (nynorsk) |
en vind | vinden | vinder | vindene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Faste uttrykk rediger
Synonymer rediger
Hyponymer rediger
Avledede termer rediger
Oversettelser rediger
luftstrømmer som beveger seg i forhold til jordoverflata
Adjektiv rediger
vind (bokmål/riksmål/nynorsk)
Afrikaans rediger
Verb rediger
om te vind (fortid: gevind)
Svensk rediger
Adjektiv rediger
vind (komparativ vindare, superlativ vindast)
Substantiv rediger
vind c
- (meteorologi) vind
- loft; rom eller uinnredet værelse rett under taket