vederfares
Norsk rediger
Verb rediger
vederfares (bokmål/riksmål)
- (foreldet) skje med noen uten dennes egen vilje; bli til del
- Men der Gud havde berørt mig med sin Hånds Finger, lod han mig være og berørte mig ikke mer og lod mig intet ondt vederfares. Men han lod mig gå med Fred, og han lod mig gå med det åbne Hul. Og intet ondt vederfores mig af Gud, som er Herren i al Evighed... – Sult, Knut Hamsun
- Men der Gud havde berørt mig med sin Hånds Finger, lod han mig være og berørte mig ikke mer og lod mig intet ondt vederfares. Men han lod mig gå med Fred, og han lod mig gå med det åbne Hul. Og intet ondt vederfores mig af Gud, som er Herren i al Evighed...
Etymologi rediger
Uttale rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (sterkt) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Infinitiv | Presens | Preteritum | Perfektum | Imperativ | Presens partisipp | Passiv |
|
å vederfares | vederfares | vederfartes, vederfores | har vederfartes, vederfaret, vederfart | vederfares | vederfarende | (bokmål/riksmål) |
Oversettelser rediger
bli til del
|
Referanser rediger
- «vederfares» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
- «vederfares» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).