leilegheit

Norsk

Substantiv

leilegheit f (nynorsk)

1. Del av et hus eller et større boligkompleks, ofte adskilt som selvstendig bolig.

Andre former

• leilighet (bokmål)

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hokjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ei leilegheit	leilegheita	leilegheiter	leilegheitene	(nynorsk)
For genitiv av substantiv, se eigeform.

Synonymer

• husvære (nynorsk)

Oversettelser

bolig

afrikaans: woonstel af(af) dansk: lejlighed da(da) c engelsk: flat en(en), apartment en(en) fransk: appartement fr(fr) m gresk: διαμέρισμα el(el) (diamérisma) n

nederlandsk: appartement nl(nl) n, flat nl(nl) m spansk: piso es(es) svensk: lägenhet sv(sv) c tysk: Wohnung de(de) f

mulighet, anledning

dansk: lejlighed da(da) c

tysk: Gelegenheit de(de) f