dom
Norsk rediger
Pronomen rediger
dom
- personleg pronomen tredje person fleirtal i fleire dialekter
- Pass deg for dom som slår og tru itte dom som klappe. – «Trost i taklampa», Alf Prøysen, 1950
- Pass deg for dom som slår og tru itte dom som klappe.
Andre former rediger
Grammatikk rediger
Personlig pronomen tredje person fleirtal | ||||||||||
Nominativ | Akkusativ | Eieform | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hankjønn | Hunkjønn | Intetkjønn | Flertall | |||||||
dom | dom | dommes | dommes | dommes | dommes | upplendsk |
Refleksive pronomen, se seg
Substantiv 1 rediger
dom m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
- (jus) avgjerd i ei rettsak
- Forbrytaren fekk ein hard dom.
- endeleg, autoritativ avgjerdsle
- Dommen var til bortelagets fordel.
- kritisk vurdering
- Konserten fekk ein hard dom.
- vesen, væremåte, sjå og -dom
- Vi handlar julegåver i dyre domar.
Ordsoge rediger
Frå norrønt dómr («avgjerd») etter eit eldre ord for å gjere. Sjå engelsk: do en(en) og tysk: tun de(de).
Grammatikk rediger
Bøyning (uregelrett substantiv hankjønn, med dobbel m i flertall) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein dom | domen | domar | domane | (nynorsk) |
ein dom | dommen | dommar | dommane | (nynorsk) |
en dom | dommen | dommer | dommene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Relaterte termar rediger
Omsetjingar rediger
avgjerd i rettsak
Substantiv 2 rediger
dom m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
- Hovudkyrkje, domkyrkje/domkirke
- Me gifta oss i domen.
- Kuppelforma takkonstruksjon
- Kirka hadde en stor dom.
Ordsoge rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hankjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein dom | domen | domar | domane | (nynorsk) |
en dom | domen | domer | domene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Synonymer rediger
Relaterte termer rediger
Omsetjingar rediger
Substantiv 3 rediger
dom m (nynorsk)
- grann
- Ikkje domen – Ikkje eit grann
Ordsoge rediger
Frå dom («rettsavgjerd»)
Grammatikk rediger
Bøyning (uregelrett substantiv hankjønn, med dobbel m i flertall) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein dom | dommen | dommar | dommane | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Synonymer rediger
Slovensk rediger
Substantiv rediger
dom
Grammatikk rediger
entall | totall | flertall | |
---|---|---|---|
nominativ | dom | domova doma |
domovi |
genitiv | doma | domov | domov |
dativ | domu | domovoma domoma |
domovom |
akkusativ | dom | domova doma |
domove |
lokativ | domu | domovih domih |
domovih domeh |
instrumentalis | domom | domovoma domoma |
domovi |
Uttale rediger
- IPA: [doːm]