stundom
Norsk rediger
Adverb rediger
stundom (bokmål/riksmål/nynorsk)
- (idiomatisk) av og til
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet… – Hellige Taler - Volumer 1-2 - Side 66, 1797, Johan Nordahl Brun
- dog stundom gnistret hans øyne stygt,-
helst mot urolig vær,-– Terje Vigen, 1861, strofe 1, Henrik Ibsen
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet…
Etymologi rediger
Egentlig dativ av stund
Oversettelser rediger
av og til
|
Substantiv rediger
stundom
- dativ av stund
Dansk rediger
Adverb rediger
stundom
Svensk rediger
Adverb rediger
stundom