Se også: Marker

Norsk rediger

Substantiv rediger

marker (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av mark

Verb rediger

marker (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av markere

Engelsk rediger

Substantiv rediger

marker (flertall: markers)

  1. markør

Etymologi rediger

Fra mark + -er

Uttale rediger

  • Se referanser.

Referanser rediger

  • Cambridge Dictionary [1]