Norsk rediger

Substantiv rediger

autonomi m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

  1. (politikk) sjølvstyre
    Individet sin autonomi vil seia individet sin rett til sjølv å regulera si rettslege stilling.
    Den faglige autonomien står sterkt, som ideal.

Ordsoge rediger

Frå gresk, av auto; sjølv og nomos; lov.

Uttale rediger

IPA: [æutonomi:´]

Lyd (Oslouttale)
Problemer med å lytte til denne filen? Se media help (en).

Synonymer rediger

Nærskylde termar rediger

autonom, autokrat

Grammatikk rediger

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall Flertall
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
ein autonomi autonomien autonomiar autonomiane (nynorsk)
en autonomi autonomien autonomier autonomiene (bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser rediger

Referanser rediger