handling
Norsk rediger
Substantiv rediger
handling m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
- det å handle, utføre noe
- hovedtrekk i en fortelling eller historie, de hendelsene som blir beskrevet
Etymologi rediger
Uttale rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hokjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
en handling | handlingen | handlinger | handlingene | (bokmål/riksmål) |
handling | handlinga | handlinger | handlingene | (bokmål/riksmål) |
ei handling | handlinga | handlingar | handlingane | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |
Substantiv 2 rediger
handling m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
Etymologi rediger
Uttale rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hokjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
en handling | handlingen | handlinger | handlingene | (bokmål/riksmål) |
handling | handlinga | handlinger | handlingene | (bokmål/riksmål) |
ei handling | handlinga | handlingar | handlingane | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |
Engelsk rediger
Verb rediger
handling
- presens partisipp av handle