fornuftig

NorskRediger

AdjektivRediger

fornuftig (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. som det er fornuft i, har et praktisk eller logisk formål
    Det høres fornuftig ut.

EtymologiRediger

fornuft + -ig

GrammatikkRediger

Samsvarsbøying (regelrett)
Ubestemt Bestemt
Entall Flertall
Hankjønn Hunkjønn Intetkjønn
fornuftig fornuftig fornuftig fornuftige fornuftige (bokmål/riksmål/nynorsk)
Gradbøying (mer/meir-mest)
Positiv Komparativ Superlativ
fornuftig meir fornuftig mest fornuftig (nynorsk)
fornuftig mer fornuftig mest fornuftig (bokmål/riksmål)

Avledede termerRediger

OversettelserRediger


DanskRediger

AdjektivRediger

fornuftig

  1. fornuftig

EtymologiRediger

fornuft + -ig