Se også: hund

TyskRediger

SubstantivRediger

 
En hund (en labrador)

Hund m

  1. (pattedyr) hund
  2. (skjellsord) slem person

EtymologiRediger

Fra gammelhøytysk hunt, fra vanlig germansk *hundaz, fra urindoeuropeisk *ḱwn̥tós, avledet fra *ḱwō, «hund». Nært beslektet med engelsk hound, islandsk hundur og gotisk 𐌷𐌿𐌽𐌳𐍃 (hunds).

UttaleRediger

GrammatikkRediger

Kasus Entall Flertall
Nominativ der Hund die Hunde
Genitiv des Hund(e)s der Hunde
Dativ dem Hund(e) den Hunden
Akkusativ den Hund die Hunde

Se ogsåRediger