luremus
Norsk rediger
Substantiv rediger
luremus m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
- (vulgært) Kvinne som opptrer forførande utan eigentleg å ynskje intimt samvær.
- Eg trudde det skulle bli noko på meg, men ho var berre ei luremus.
- (vulgært) Når ein mann tolkar det som om ei kvinne vil liggje med han berre ho pratar litt med han, men ho ikke vil liggje med han, og han føler seg avvist og fornærma og pratar stygt om ho.
- Eg kjøpte ei øl til ho, og ho tok i mot han, men så ville ho ikkje noko meir, for ei jævla luremus.
Etymologi rediger
Frå lure + mus. Trolig et ordspill på dobbeltbetydningen av mus.
Synonymer rediger
Uttale rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hokjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ei luremus | luremusa | luremus | luremusene | (bokmål/nynorsk) |
ei luremus | luremusa | luremyser | luremysene | (nynorsk) |
en luremus | luremusen | luremus | luremusene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |
Oversettelser rediger
narrefitte
|
|
Referanser rediger
- «mus» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
- «luremus» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).