løgje
Norsk rediger
Adjektiv rediger
løgje ()
- noko som løgjer, vekkjer lått, skjemt, moro.
- Me hadde månnggeleis løgje..
- Det var so løgje at eg kunde ikkje anna en le.
- Han tykkjer visst det er løgje aa sjaa det fatige Noreg spelar storkar – Amerikabrev, 22.12.1905, Innlegg i Fjordenes Blad
Etymologi rediger
Frå norrønt hlœ́gi, noko som valdar lått.
Andre former rediger
Synonymer rediger
Faste uttrykk rediger
- Med lått og løgje, med lått og skjemt (Tel).
- Å gjera eit lite løgje (Vestl).
- Å hava ein til løgje, hava ein til moro, driva gjøn med ein.
Utbredning rediger
Store delar av landet, men ikkje det sentrale austlandsområdet (?).
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv inkjekjøn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
eit løgje | løgjet | løgje | løgja | (nynorsk) |
For genitiv av substantiv, se eigeform. |