hund
- Se også: Hund
Norsk rediger
Substantiv rediger
hund m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)
Etymologi rediger
Uttale rediger
- IPA: [hun:]
Synonymer rediger
bikkje,kjøter, bisk, vov, vovvov, bissevov, rakke
Hyponymer rediger
Homonymer rediger
Avledede termer rediger
Grammatikk rediger
Bøyning (regelrett substantiv hankjønn) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ein hund | hunden | hundar | hundane | (nynorsk) |
en hund | hunden | hunder | hundene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Oversettelser rediger
Canis lupus familiaris
|
Referanser rediger
- «hund» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
- «hund» i nettutgaven av Bokmålsordboka / Nynorskordboka.
Nordien rediger
Substantiv rediger
hund
Opphav rediger
germansk *hundaz (hund)
Former på andre språk rediger
tysk Hund, luxemburgsk hond, jiddisch הונט (hunt), nederlandsk hond, afrikaans hond, frisisk hûn, engelsk hound (jakthund), skotsk hoond, islandsk hundur, færøysk hundur, norsk hund, dansk hund, svensk hund
Dansk rediger
Substantiv rediger
hund c
Referanser rediger
Svensk rediger
Substantiv rediger
hund c